Hej folkens. Beklager jeg ikke har skrevet et indlaeg i lang tid da der er sket saa meget og det hele er gaaet ret staerkt. Jeg vil prove at huske hvad jeg kan

Lad os starte 3 uger tilbage.

Jeg tog bussen tilbage til Guatape for at soge arbejde paa et hostel i et stykke tid. Da jeg kom derhen viste det sig desvaerre at der ikke var nogen mulige positioner for arbejde paa det hostel. Til trods for den uheldige melding kom jeg i snak med 3 australske fyre ved navn, Steve, Tom og Shawn. Jeg begyndte at snakke med dem, hore hvad deres planer var og det viste sig nogenlunde at vaere det samme som mine saa uden problem kunne jeg rejse med dem (de har i forvejen rejst 8 maaneder i syd amerika). Vi tog bussen tilbage Medellin, hvor vi checkede ind paa et nyt hostel i midt byen.

Dagen efter kobte vi billetter til Copa sudamericana hvor local fodbold holdet Atletico Nacional (det 5. storste fodbold hold i syd amerika ifl. wikipedia) skulle spille imod Sao Paulo. Den folgende dag kommer vi ind paa stadion hvor der er mennesker over det hele, og da vi er i syd amerika er det hele ikke organiseret saa selvom vi havde billet kunne vi ikke garantere os at faa en sidde plads de de lukker flere folk ind paa stadion end der er plads til, saa vi maate staa op med bojet ryg henover et galaender. Ikke mindst, fantastisk stemning, oplevelse og Atletico Nacional vandt 1-0.

Efter et par dage i Medellin gik turen videre og vi kobte fly billet til Santa Marta.
Ind i taxien og til luftenhavnen kom vi med flyeren og 1 time efter landede vi i santa marta hvor her er 32 grader, hoj luftfugtighed, mange mennesker og det hele gaar en smule langsomere. Santa marta er en ganske udemaerket ferie by, Man kan bade ved havnen eller tage bussen til Taganga hvor det er er endnu mere fredeligt. I santa marta har vi nydt vejret, badet, slappet af og saa tog Tom, Shawn og jeg paa den store trek tur til Ciudad Perdida i Sierra nevada, som uden tvivl er noget af det haardeste jeg nogensinde har gjort, en gaa tur igennem junglen med hoje lange stigninger i konstant tempo, myg og lufugtigthed gjorde det ikke nemmere og dertil foedder fyldt med vabler. Her skulle vi ogsaa krydse 5 floder. Turen er i alt 40km, saa 20 km frem og tilbage. kost og logi var der sorget for. Da vi endelig kom til indgang af den fortabte by skulle vi oven i kobet bestige ca. 1500 trappetrin. En smuk tur alt i alt, og modet med de indfodte tayrona folk gjorde det mere interessant. Efter turen i regnskoven fik jeg daarlig mave som i nok har hort, men jeg kan rolig fortaelle jeg stortset er 100% rask nu.

Efter ciudad perdida valgte australierne og skilte veje, Tom tog mod nord i La Guajira, Shawn havde 1 uge tilbage og er nu rejst hjem til sydney. Saa jeg rejser med Steve i ojeblikket.

Med beslutningen at snart drage mod vest til Barranquilla og Cartagena manglede mig og Steve kun at se Parque Tayrona. En beskyttet regnskov med tropiske strande store bolger og noget af det smukkeste landskab, kan jeg knap nok beskrive det med ord. I bliver nodt til at se billederne. :)

Det var lidt af de vigtigste ting der er sket de seneste uger. Mig og Steve vil idag kl. 3 tag bussen til Barranquilla som jeg ser meget frem til, da synes jeg har faaet set og vaeret i Santa Marta nok nu.

Kaerlige hilsner fra Emil og Steve