Hej folkens. Beklager jeg ikke har skrevet et indlaeg i lang tid da der er sket saa meget og det hele er gaaet ret staerkt. Jeg vil prove at huske hvad jeg kan
Lad os starte 3 uger tilbage.
Jeg tog bussen tilbage til Guatape for at soge arbejde paa et hostel i et stykke tid. Da jeg kom derhen viste det sig desvaerre at der ikke var nogen mulige positioner for arbejde paa det hostel. Til trods for den uheldige melding kom jeg i snak med 3 australske fyre ved navn, Steve, Tom og Shawn. Jeg begyndte at snakke med dem, hore hvad deres planer var og det viste sig nogenlunde at vaere det samme som mine saa uden problem kunne jeg rejse med dem (de har i forvejen rejst 8 maaneder i syd amerika). Vi tog bussen tilbage Medellin, hvor vi checkede ind paa et nyt hostel i midt byen.
Dagen efter kobte vi billetter til Copa sudamericana hvor local fodbold holdet Atletico Nacional (det 5. storste fodbold hold i syd amerika ifl. wikipedia) skulle spille imod Sao Paulo. Den folgende dag kommer vi ind paa stadion hvor der er mennesker over det hele, og da vi er i syd amerika er det hele ikke organiseret saa selvom vi havde billet kunne vi ikke garantere os at faa en sidde plads de de lukker flere folk ind paa stadion end der er plads til, saa vi maate staa op med bojet ryg henover et galaender. Ikke mindst, fantastisk stemning, oplevelse og Atletico Nacional vandt 1-0.
Efter et par dage i Medellin gik turen videre og vi kobte fly billet til Santa Marta.
Ind i taxien og til luftenhavnen kom vi med flyeren og 1 time efter landede vi i santa marta hvor her er 32 grader, hoj luftfugtighed, mange mennesker og det hele gaar en smule langsomere. Santa marta er en ganske udemaerket ferie by, Man kan bade ved havnen eller tage bussen til Taganga hvor det er er endnu mere fredeligt. I santa marta har vi nydt vejret, badet, slappet af og saa tog Tom, Shawn og jeg paa den store trek tur til Ciudad Perdida i Sierra nevada, som uden tvivl er noget af det haardeste jeg nogensinde har gjort, en gaa tur igennem junglen med hoje lange stigninger i konstant tempo, myg og lufugtigthed gjorde det ikke nemmere og dertil foedder fyldt med vabler. Her skulle vi ogsaa krydse 5 floder. Turen er i alt 40km, saa 20 km frem og tilbage. kost og logi var der sorget for. Da vi endelig kom til indgang af den fortabte by skulle vi oven i kobet bestige ca. 1500 trappetrin. En smuk tur alt i alt, og modet med de indfodte tayrona folk gjorde det mere interessant. Efter turen i regnskoven fik jeg daarlig mave som i nok har hort, men jeg kan rolig fortaelle jeg stortset er 100% rask nu.
Efter ciudad perdida valgte australierne og skilte veje, Tom tog mod nord i La Guajira, Shawn havde 1 uge tilbage og er nu rejst hjem til sydney. Saa jeg rejser med Steve i ojeblikket.
Med beslutningen at snart drage mod vest til Barranquilla og Cartagena manglede mig og Steve kun at se Parque Tayrona. En beskyttet regnskov med tropiske strande store bolger og noget af det smukkeste landskab, kan jeg knap nok beskrive det med ord. I bliver nodt til at se billederne. :)
Det var lidt af de vigtigste ting der er sket de seneste uger. Mig og Steve vil idag kl. 3 tag bussen til Barranquilla som jeg ser meget frem til, da synes jeg har faaet set og vaeret i Santa Marta nok nu.
Kaerlige hilsner fra Emil og Steve
fredag den 12. december 2014
onsdag den 12. november 2014
Fra Bogota er jeg nu ankommet i Medellin. Jeg tog bussen ca. 23.30 fra Bogota igennem bjerge, stejleskraaninger groen natur og heftigt regnvejr. Turen tog ca. 10-11 timer med 1 times motorstop midt om natten. Jeg vaagnede op ca 2,5 time foer ankomst til Medellin med regndraaber dryppende ned i ansigtet paa mig fra bussens utaette tag. Der gik lidt tid og saa stoppede det heldigvis.
I Medellin blev vi sat af ved Metro/bus terminalen hvor jeg tog Metroen til El Poblado hvor mit hostel ligger. Nem Metro at bruge og ikke saa svaert at finde vej til mit hostal Casa Kiwi, har jeg faaet checket mig ind for en uge.
Medellin er en rigtig herlig moderne by at bevaege sig i modsat Bogota. Her er lyst, rent, tropisk gront flora, behageligt klima med et velfungerende offentlig transport system som er til at finde ud af. Indtilvidere har jeg vaeret paa lidt rundtur i byen og set de forskellige plazaer (Botero plaza), Jardin botanisk have. 2. dag jeg ankom skrev jeg mig op til Pablo Escobar tour hvor vi en gruppe af tourister blev koert rundt i Medellin by med en guide i bussen som fortalte om Pablo Escobars liv, Medellin og Cali kartellerne og omfanget af kriminalitet og absurde ting som han foretog sig med al hans magt op til hans dod. Bussen korte os rundt i byen til de forskellige ejendomme han har ejet og fortalte hvordan og hvorledes det ser ud nu samt historierne dertil. Til sidst saa vi lejligheden/taget han blev skudt paa samt familiens grav. Jeg kan helt klart anbefale at enhver som kommer hertil tager Pablo Escobar touren for alene guidens fortaeller entautiasme var halvdelen af oplevelsen vaerd.
Mange hilsner Emil!
tirsdag den 4. november 2014
De første dage i Bogota Colombia
Hej allesammen! Nu har jeg så småt vaeret en uge i Bogota og jeg vil gerne fortaelle hvad jeg har lavet indtil videre.
Aftenen jeg landede i Bogota blev jeg samlet op i lufthavnen af Cindy og hendes far Santiago. Derfra koerte vi direkte hjem til deres lejlighed som ligger i den nordvestlige del af Bogota. I lejligheden bor Cindy, Santiago (far) og Consuela (mor). Familiens søn Santi er bosat i Sydney hvor han arbejder som kok. Lejligheden er meget lille, højest 50 kvadratmeter. Jeg sover på en madras i stuen, i min sovepose og med 2 taepper. Familien er rigtig venlig og selvom hverken moren eller faren snakker engelsk formaar vi at forstaa hinanden mere eller mindre og jeg faar ovet lidt spansk. Og hvis ikke ovsaetter Cindy fra engelsk.
Temperaturen her er meget skiftende, om natten er her rigtig koldt og naar solen skinner bager varmen. Det tog lidt tid at vaenne sig til fordi inde temperaturen aldrig er konstant saa oftest er her koldt og vi sidder med taepper. Da byen ligger i 2600m hoejde er luften ogsaa enormt tør saa jeg ser allerede frem til at komme ned i lavere hojder og mere behagelig temperatur.
Den forste dag tog mig og Cindy ind i byen og saa nogen af sevaerdighederne. Her kom vi forbi de traditionelle bygninger og kirker med de flotteste facader, regerings bygningen og Plaza de Simon Bolivar. Vi besoegte Fernando Boteros museum hvis kunst er indbegrebet af mennesker med store krops proportioner. Vi horte gademusikanterne og saa gadekunsternes vej dekoration. En rundtur i souvenir markedet blev det ogsaa til.
Dag 2:
Jeg vaagner tidligt til lyden af byens gadelarm af skoleboern, familien der goer sig klar, og en konstant motor der korer paa gaden. Dagen forloeb stille og roligt, jeg var i Éxito som er et supermarked med Santiago. Efter det moedtes jeg med Cindy hvor vi tog den offentlig bus transport (Transmilenio) til Simon Bolívar park og noed de smukke groenne omgivelser.
Dag 3:
Saa blev det Halloween. Cindy og jeg tog turen til den lokale forlystelses park Mundo Adventura hvor det vrimlede med skoleboern i uniformer og folk i forskelligt udklaednings toej. Her provede vi 2 forlystelser hvor jeg blev sjask vaad i den ene af dem. Efter forlystelses parken gik vi til det lokale indkoebscenter som var fyldt med boernefamilier i udklaedning. Her var der sang konkurrencer for boernene og danse opvisning.
Dag 4:
Vi stod allesammen tidligt op for at bestige Monserrate. En tur opad trapper som ca. tog 2 timer. Med ingen solcreme og bagende sol blev jeg solbraendt i ansigtet. Paa toppen af bjerget med over 3000m hoejde kunne man se ud over hele Bogota som ligger i en kolossal dal omgivet af groenne forhoejninger. Paa toppen saa vi Monserrate kirken som havde gang i en katolsk gudstjeneste overvaeret af hundredevis af mennesker inde i kirken. Efter gudstjenesten red vi alle en kort rundtur paa aeslerne saa nu har jeg ogsaa faaet proevet det.
Ned af gik det hvor jeg blev stoppet af en colombiansk dreng som spurgte mig om jeg snakkede engelsk og hvor jeg var fra. Kort efter var jeg pludslig omgivet af flere born og en voksen mand der fortalte han var engelsk laerer. Han spurgte om jeg ikke ville fortaelle lidt om Danmark til dem og derefter snakke dansk efter som de aldrig havde hoert det foer. Da vi kom hjem var alle traette og faldt hurtigt i soevn.
Dag 5:
Jeg planlagde at besoege Catedral Del Sal som er en kaempe underjordisk Katedral i byen Zipaquirá der ligger 2,5 time uden for Bogota. Her tog jeg transmilenio til Portal Del Norte og der fra en bus til Zipaquirá. I Zipaquirá tog jeg en taxi til den underjordisk mine katedral. Katedralen bestaar af underjordiske gange med salt og mineraler i murens morke vaegge. Lange gange med rum og sten udskaaret i kors samt en kaempe sal med et alter, jesus paa kors og jomfru maria var det et storslaet syn. Selve Zipaquirá er en typisk turist by med spisesteder, cafeer og turistbusser.
Mit indtryk af Bogota:
Bogota er som enhver hovedestads storby med utrolig mange mennesker, her er gadeboder over det hele saelgere, tiggere i busser der praediker om gud, familie, en trist livshistorie og ber om moneder (penge). Uligheden her er meget synligt og der slidt madras ved siden af den konstant traffikerede vej. Fattige vil ufrivilligt sporge om man ikke har penge at undvaere.
Luften her er daarlig, en blanding af kostant osende biler, mad, skraldeposer og tommeflasker som ligger og flyder paa gaden er med til at goere det hele vaerre.
Det offentlig transport system bestaar af Transmilenio som var et projekt der blev opfort af den tidligere borgmester Enrique Peñalosa.
Foer Transmilenio bestod det offentlig transit system af tusindvis af uafhængige smaa ´Busetas' som stadig korer rundt og samler folk lynhurtigt op fra sted til sted, man skal bare raekke haanden ud, saa stopper bussen. Regnen her er heller ikke for sjov, naar det regner staar det ned i staenger og med byens daarlige kloaksystem er vejen forvandlet til en flod paa ingen tid.
Det laekreste af Bogota er udvalget af eksotiske frugter, frisk presset juice, granat aebler, passions frugt, bananer, meloner, mango, cherimoya, granadilla, guanabana, guava, lulo, mamoncillo pitahaya,tomate de abol, uchuva zapote og mange flere. Billigt er de og kan kobes hvor end man gaar.
Til slut:
Jeg mangler kun at besoege Museo Del Oro og evt. Villa de Leyva. Derefter ser jeg frem til at den 9 timers busrejse videre til Medellín og dermed komme ned i lavere renere luft lag, varmere mere behagelig temperatur og endelig se den smukke natur. Efter at have snakket med nogen andre rejsende i det hostel Cindy abejder i, der har vaeret i Medellin, Cartagena og Santa Marta kan det kun blive bedre her fra.
Det var noget af de mest interessante jeg har oplevet. Jeg vil selvfolgelig forsoge at ligge billeder ind naar der bliver mulighed for det. Hvis du har sporgsmaal eller andet saa skriv endelig en kommentar!
Kh. Emil
Aftenen jeg landede i Bogota blev jeg samlet op i lufthavnen af Cindy og hendes far Santiago. Derfra koerte vi direkte hjem til deres lejlighed som ligger i den nordvestlige del af Bogota. I lejligheden bor Cindy, Santiago (far) og Consuela (mor). Familiens søn Santi er bosat i Sydney hvor han arbejder som kok. Lejligheden er meget lille, højest 50 kvadratmeter. Jeg sover på en madras i stuen, i min sovepose og med 2 taepper. Familien er rigtig venlig og selvom hverken moren eller faren snakker engelsk formaar vi at forstaa hinanden mere eller mindre og jeg faar ovet lidt spansk. Og hvis ikke ovsaetter Cindy fra engelsk.
Temperaturen her er meget skiftende, om natten er her rigtig koldt og naar solen skinner bager varmen. Det tog lidt tid at vaenne sig til fordi inde temperaturen aldrig er konstant saa oftest er her koldt og vi sidder med taepper. Da byen ligger i 2600m hoejde er luften ogsaa enormt tør saa jeg ser allerede frem til at komme ned i lavere hojder og mere behagelig temperatur.
Den forste dag tog mig og Cindy ind i byen og saa nogen af sevaerdighederne. Her kom vi forbi de traditionelle bygninger og kirker med de flotteste facader, regerings bygningen og Plaza de Simon Bolivar. Vi besoegte Fernando Boteros museum hvis kunst er indbegrebet af mennesker med store krops proportioner. Vi horte gademusikanterne og saa gadekunsternes vej dekoration. En rundtur i souvenir markedet blev det ogsaa til.
Dag 2:
Jeg vaagner tidligt til lyden af byens gadelarm af skoleboern, familien der goer sig klar, og en konstant motor der korer paa gaden. Dagen forloeb stille og roligt, jeg var i Éxito som er et supermarked med Santiago. Efter det moedtes jeg med Cindy hvor vi tog den offentlig bus transport (Transmilenio) til Simon Bolívar park og noed de smukke groenne omgivelser.
Dag 3:
Saa blev det Halloween. Cindy og jeg tog turen til den lokale forlystelses park Mundo Adventura hvor det vrimlede med skoleboern i uniformer og folk i forskelligt udklaednings toej. Her provede vi 2 forlystelser hvor jeg blev sjask vaad i den ene af dem. Efter forlystelses parken gik vi til det lokale indkoebscenter som var fyldt med boernefamilier i udklaedning. Her var der sang konkurrencer for boernene og danse opvisning.
Dag 4:
Vi stod allesammen tidligt op for at bestige Monserrate. En tur opad trapper som ca. tog 2 timer. Med ingen solcreme og bagende sol blev jeg solbraendt i ansigtet. Paa toppen af bjerget med over 3000m hoejde kunne man se ud over hele Bogota som ligger i en kolossal dal omgivet af groenne forhoejninger. Paa toppen saa vi Monserrate kirken som havde gang i en katolsk gudstjeneste overvaeret af hundredevis af mennesker inde i kirken. Efter gudstjenesten red vi alle en kort rundtur paa aeslerne saa nu har jeg ogsaa faaet proevet det.
Ned af gik det hvor jeg blev stoppet af en colombiansk dreng som spurgte mig om jeg snakkede engelsk og hvor jeg var fra. Kort efter var jeg pludslig omgivet af flere born og en voksen mand der fortalte han var engelsk laerer. Han spurgte om jeg ikke ville fortaelle lidt om Danmark til dem og derefter snakke dansk efter som de aldrig havde hoert det foer. Da vi kom hjem var alle traette og faldt hurtigt i soevn.
Dag 5:
Jeg planlagde at besoege Catedral Del Sal som er en kaempe underjordisk Katedral i byen Zipaquirá der ligger 2,5 time uden for Bogota. Her tog jeg transmilenio til Portal Del Norte og der fra en bus til Zipaquirá. I Zipaquirá tog jeg en taxi til den underjordisk mine katedral. Katedralen bestaar af underjordiske gange med salt og mineraler i murens morke vaegge. Lange gange med rum og sten udskaaret i kors samt en kaempe sal med et alter, jesus paa kors og jomfru maria var det et storslaet syn. Selve Zipaquirá er en typisk turist by med spisesteder, cafeer og turistbusser.
Mit indtryk af Bogota:
Bogota er som enhver hovedestads storby med utrolig mange mennesker, her er gadeboder over det hele saelgere, tiggere i busser der praediker om gud, familie, en trist livshistorie og ber om moneder (penge). Uligheden her er meget synligt og der slidt madras ved siden af den konstant traffikerede vej. Fattige vil ufrivilligt sporge om man ikke har penge at undvaere.
Luften her er daarlig, en blanding af kostant osende biler, mad, skraldeposer og tommeflasker som ligger og flyder paa gaden er med til at goere det hele vaerre.
Det offentlig transport system bestaar af Transmilenio som var et projekt der blev opfort af den tidligere borgmester Enrique Peñalosa.
Foer Transmilenio bestod det offentlig transit system af tusindvis af uafhængige smaa ´Busetas' som stadig korer rundt og samler folk lynhurtigt op fra sted til sted, man skal bare raekke haanden ud, saa stopper bussen. Regnen her er heller ikke for sjov, naar det regner staar det ned i staenger og med byens daarlige kloaksystem er vejen forvandlet til en flod paa ingen tid.
Det laekreste af Bogota er udvalget af eksotiske frugter, frisk presset juice, granat aebler, passions frugt, bananer, meloner, mango, cherimoya, granadilla, guanabana, guava, lulo, mamoncillo pitahaya,tomate de abol, uchuva zapote og mange flere. Billigt er de og kan kobes hvor end man gaar.
Til slut:
Jeg mangler kun at besoege Museo Del Oro og evt. Villa de Leyva. Derefter ser jeg frem til at den 9 timers busrejse videre til Medellín og dermed komme ned i lavere renere luft lag, varmere mere behagelig temperatur og endelig se den smukke natur. Efter at have snakket med nogen andre rejsende i det hostel Cindy abejder i, der har vaeret i Medellin, Cartagena og Santa Marta kan det kun blive bedre her fra.
Det var noget af de mest interessante jeg har oplevet. Jeg vil selvfolgelig forsoge at ligge billeder ind naar der bliver mulighed for det. Hvis du har sporgsmaal eller andet saa skriv endelig en kommentar!
Kh. Emil
Abonner på:
Opslag (Atom)